Mental styrke
Coaching i Frømandskorpset
Hvad er mental styrke? Hvordan opnår man den?
I Frømandskorpset har man i flere år anvendt en særlig form for coaching med henblik på at udvikle eleverne, så de
• bliver resultatorienterede,
• opnår en høj grad af selverkendelse,
• udvikler deres følelsesmæssige intelligens,
• opnår høj stresstolerance og høj smertegrænse,
• udvikler evnen og lysten til at tilegne sig nye færdigheder,
• bliver selvmotiverende,
• lærer at handle så rationelt som muligt i alle situationer både som gruppe og som enkeltperson.
Det er denne coaching-teknik, der beskrives i bogen. Umiddelbart kunne man tro, at træningen af en eliteenhed i militæret ligger milevidt fra en almindelig hverdag, men forskellen er rent metodemæssig ikke stor. De fleste af os lever under pres, om end vores opgaver sjældent involverer fare for liv og lemmer, så vi har brug for mental styrke og den hverdagsklogskab, som får det hele til at fungere.
Bogens idé er dybest set, at læseren bliver (eller bliver ved med at være) et glad og livsklogt menneske med et robust selvværd. Jo flere der findes af den slags, desto flere kommer der til. Det er missionen.
Jens Hansen er idrætspsykolog og coach for adskillige idrætsfolk, musikere, erhvervsfolk, skuespillere og altså også Frømandskorpset. Han er forfatter til flere bøger om coaching i sportsverdenen og erhvervslivet.
Kim Østergaard, som selv er frømand, har været leder af Frømandskorpsets elevskole i syv år.